Velkommen til børnehaven
Velkommen til børnehaven
I børnehaven skaber vi en tryg og udviklende hverdag for børn med forskellige behov og forudsætninger. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og arbejder med at skabe gode rammer for trivsel, udvikling, leg og fællesskab.
Hverdagen er præget af nærvær, genkendelighed og struktur. Samtidig har vi blik for, at børn er forskellige, og at det, der fungerer godt for ét barn, ikke nødvendigvis fungerer for et andet. Derfor tilpasser vi vores pædagogiske arbejde til det enkelte barns behov og muligheder.
Vi lægger vægt på, at barnet oplever sig som en del af fællesskabet og får mulighed for at deltage i aktiviteter og oplevelser på den måde, der giver mening for barnet.
Kommunikation i hverdagen
Vi bruger kommunikations- og dokumentationssystemet Sofus som en del af samarbejdet med forældrene. Her dokumenterer vi blandt andet vores pædagogiske arbejde og de indsatsområder, vi arbejder med omkring det enkelte barn.
Forældrene får adgang til barnets egen ”Barnets væg”, hvor vi kan dele billeder og små fortællinger fra barnets hverdag. Forældrene har også mulighed for at skrive på barnets væg.
En hverdag med plads til det enkelte barn
Hos os handler hverdagen om mere end faste rutiner og aktiviteter. Det handler om at skabe gode dage for børnene, hvor de oplever tryghed, nærvær og mulighed for at være en del af fællesskabet.
Vi møder børnene dér, hvor de er, og arbejder sammen med familien om at skabe de bedste muligheder for det enkelte barn.